Over 200 tilfredse kunder
5 stjerner på Trustpilot og Facebook
Blog
Om Dam Studio

Logo design der understøtter dit brand

Vi har skabt identiteter og opmærksom gennem design siden 2014
Hos Dam Studio skaber vi smukke og genkendeligt logo design, der sener de rigtige signaler. Vi ønsker ikke at levere “samlebånds-logoer”, men design med tanker og research bag. vores opgave er at finde din virksomheds DNA, og udtrykke det gennem et gennemarbejdet logo.

Hvis du vil gå endnu dybere, tager vi dig gerne med på en udviklende rejse, der giver hele din virksomheds visuelle udtryk en gennemarbejdet visuel identitet.

En typisk designproces

1. Indledende snak

vi tager et møde på vores kontor, eller en snak over telefon så vi har det bedst mulige udgangspunkt inden vi påbegynder arbejdet.

2. Research

vi begynder at researche omkring din branche og hvordan dine konkurrenter har positioneret sig. Her kan vi gå 2 veje: Enten læner vi os op af virksomheder som har vist den rette veje, eller vi går en helt egen vej for at skille os ud. Dette kan vi også snakke om på forhånd.

3. Skitsering

Vi påbegynder skitsearbejdet og får vores tanker og idéer konkretiseret. Denne fase kan være rodet og forvirrende, men ender altid ud i noget konkret, så du har noget at forholde dig til inden vores næste snak.

4. Konkretisering

Den eller de bedste idéer fra skitsefasen vælges ud fra mængden, konkretiseres, og sendes til dig.

5. Korrektur

Du kommenterer på det/de forslag vi har sendt til dig, og kommer med feedback. Nogle gange rammer 1. forslag plet, andre gange er vores fælles forståelse lidt i ubalance, og der skal nogle korrekturrunder til.

6. Færdigt resultat

Når du har godkendt det endelige firmalogo giver vi hinanden thumps up og takker for godt samarbejde. Vi sender alle forskellige filformater til web og tryk. Herunder knivskarp vektorgrafik, som kan skaleres til alle størrelser uden tab af kvalitet, så du kan bruge det nye logodesign på alt fra små visitkort til store facadeskilte.

Hvad er et godt logo design?

Et godt logo design er for os et genkendeligt stykke grafik, der på en simpel måde udstråler et værdisæt I som virksomhed kan stå inde for. Dette kan gøres på mange måder, bare man er tro mod et stærkt koncept, som danner udgangspunkt for alle streger der bliver tegnet.

Konceptet er logoets omdrejningspunkt, og hvis dette ignoreres vil det ofte resultere i et tilfældigt og ligegyldigt design, der er svært at forholde sig til. Det er vigtigt at der er stærk symbolik og udstråling i jeres logo.

En anden vigtig tinig er det rent tekniske. Hvordan skal et logo egentligt tegnes? Det skal tegnes i Vektorgrafik. Læs hvorfor herunder.

Derfor skal dit logo være i vektorgrafik

Når du får lavet et firmalogo, skal du være opmærksom på, hvilket format det er i. Logoets format har stor betydning for dets kvalitet på en hjemmeside, på papir, et banner og så videre.

Vektorgrafik vs. Pixelgrafik

Eftersom et firmalogo ofte skal bruges til flere forskellige platforme er vektorgrafik det rigtig format. Med et logo i vektorgrafik kan det bruges i flere forskellige størrelser, baggrunde og i en eller flere farver. Fordelen ved et logo i vektorgrafik er, at det bibeholder kvaliteten i alle grafiske processer, fordi logoet kan formindskes og forstørres uden at gå på kompromis med kantskarpheden.

Hvis dit firmalogo er i pixelgrafik, så er størrelsen fastlagt. Når logoet skal være større eller mindre, vil det gå udover grafikken, som bliver grynet og uskarp. Teknisk er der også en udfordring, hvis du skal styre farvekvaliteten.

Skalerbart format

Hvis du ønsker et logo, hvor det kan genkendes i både en stor eller lille størrelse, så skal det laves i et skalerbart format. Der skal være mulighed for, at dit logo kan skaleres helt ned til 1×1 centimeter samt kunne sættes op på et stort banner uden at miste sin skarphed. For at få sit logo i et skalerbart format, skal det laves i vektorgrafik.

Illustrator vs. Photoshop

Når du får lavet dit logo er det en udbredt misforståelse at det skal laves i Adobe Photoshop. Adobe Illustrator, eller et andet vektorprogram er det eneste rigtige valg. I Illustrator bliver dit logo lavet i vektorgrafik, hvorimod Photoshop laver logoet i rastergrafik eller pixelgrafik, der producerer bitmaps. Når det kommer til logodesign, er Photoshop derfor ikke en egnet software, da logoer som sagt skal være alsidige i forhold til størrelser. I og med Photoshop ikke giver dig mulighed for at lave en vektorfil, skal du enten oprette den originale fil som størrelsen på et billboard (og krympe det ned derfra) eller være nødt til at lave logoet hver gang i en ny størrelse.

Forskellige fil-formater

PNG-format:

PNG-formatet har et lavt pladsforbrug og understøtter gennemsigtighed. Formatet er lavet i pixelgrafik og er dermed ikke skalerbart.
JPEG-format:

JPEG-formatet er anvendeligt til både tryk og online brug. Formatet bruger ikke meget plads og kan let redigeres og åbnes uden brug af specielle programmer. Det er derfor et populært filformat. Formatet er lavet i pixelgrafik og understøtter ikke gennemsigtighed.
GIF-format:

GIF-formatet anvendes især til animationer, da flere billeder kan gemmes i den samme fil. Formatet har et lavt pladsforbrug, understøtter gennemsigtighed og har kun 256 farver. Det er et pixelformat, der er egnet til online brug og ikke til tryksager.
SVG-format:

SVG-formatet er et kompakt format, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten hverken ved brug på internettet eller på trykte medier. I og med det er lavet i vektorgrafik, kan det bruges til alt, uden at det går udover logoets detaljer og skarphed.
EPS-format:

EPS-formatet står for Encapsulated PostScript og er lavet i vektorgrafik. Denne fil bruges oftest i Adobe Illustrator og kan indeholde både tekst og grafik.
AI-format:

AI-formatet er i vektorgrafik og er et udbredt format til logoer. Med et logo i AI-format kan du nemt ændre på størrelsen, men det kræver ofte et bestemt billedprogram.
PS-format:

PS-formatet kan indeholde enten vektorgrafik, rastergrafik eller tekst. Formatet kan printes ud på en PostScript printer, uden at du skal bruge en applikation. I dag er PS-filer erstattet af blandt andet PDF-filer.
PDF-format:

PDF-filer kan indeholde enten pixelgrafik eller vektorgrafik. Du skal derfor være opmærksom på, hvilket format din PDF-fil er i, da den ellers ikke kan forstørres, formindskes, animeres m.m.

    Udtalelser fra vores kunder

    Dam Studio er et dedikeret reklamebureau hvis største succesparameter er, at din virksomhed vækster. Dette anderkender vores kunder.
    Anja RavnRavnDeLuxe

    BINGO!!! Thomas får mine varmeste anbefalinger for et fantastisk udført arbejde med fremstilling af logo. Her får du en seriøs og professionel håndværker, der ikke gir op før kunden er tilfreds. TAK!"

    Peter WichWich Massage

    Jeg kan klart anbefale Thomas. Opgaven blev løst professionelt og fulgt helt til dørs.

    Thor AndersenCafe Livingstone

    Det har været en fornøjelse at arbejde med thomas.. opgaven var forstået med det samme og jeg må sige at gennem de sidste 12 år hvor jeg har arbejdet sammen med større og mindre reklame bureauer så har thomas haft den bedste og hurtigste svar tid.. han holder 100% de deadlines han giver.
    tusind tak for samarbejdet er sikker på vores veje krydses igen

    Uffe RasmussenDansk Ornitologisk Forening

    Kundevenlig, lydhør, løsende og veludførende til at lave fotokonkurrencen http://aaretsfuglefoto.dk/ Brugerne af siden er glade og kan gøre det, vi har bestilt, de skal kunne. Det er vel den bedste ros. En god oplevelse. Uffe, DOF.

    Ronni LarsenLocal Alex

    Yderst kompetent arbejde og kan kun anbefales herfra.

    Anette NielsenEFT Kompagniet

    Thomas har været yderst samarbejdsvilling, overholdt alle aftaler og gjorde sit bedste for at hjælpe, også selvom jeg satte ham på hårdt arbejde ;-) Thomas får mine bedste anbefalinger.

    Andreas Dalbøge

    Vi har haft arbejdet med Thomas i forbindelse med optimering af hjemmeside design, og endte ud med et meget tilfredsstillende resultat. Thomas var særdeles hurtig til at svare tilbage på vores spørgsmål og kommentarer til det løbende arbejde, hvilket vi har sat meget pris på! Det hjalp til en hurtig og effektiv behandling af vores opgave.

    Bjarke TornagerMy Curio

    Thomas gjorde et fortrinligt stykke arbejde, lige fra hjælp med idé udvikling, til design af selve vores virksomhedspræsentation. Alle deadlines blev overholdt, og oftest blev milepælene nået hurtigere end aftalt. Slutproduktet blev af yderst høj kvalitet, hvilket sidenhen er blevet bekræftet af forskellige samarbejdspartnere.

    Kontakt os

    Lad den uforpligtende dialog begynde...
    Dam Studio ApS
    Gammel Køge Landevej 55, 4.etage
    2500 Valby
    thomas@damstudio.dk
    CVR:  41120940

    Ring på 42 42 22 90

    eller udfyld kontaktformularen

      starcogrefreshalign-leftpencileyecommentsphonephone-squarehomeenvelopeusersphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram