Over 200 tilfredse kunder
5 stjerner på Trustpilot og Facebook
Blog
Om Dam Studio

Hvad er et CMS system og hvordan fungerer det?

Af: 
Thomas Dam

Skal du lave dit eget website til dig selv eller din virksomhed? Så er det en god idé at have en grundlæggende forståelse for CMS-systemer og undersøge de mange muligheder, der er på markedet.

CMS er en forkortelse for Content Management System. Det er et et system, der bliver installeret på en webserver, som håndterer hele din hjemmeside. Du bruger dermed CMS systemet til at opbygge, redigere og vedligeholde dit website uden at programmere. Det gælder alt indhold fra tekst, billeder og video. Derudover slipper man for at logge på sit webhotel via en FTP-forbindelse for at overføre filer. Dette håndterer systemer også. 

Der er mange fordele ved et CMS system

  • Du kan altid få adgang til og arbejde i systemet via en internetbrowser som Firefox, Chrome eller Explorer

  • Det er ikke nødvendigt med programmeringserfaring eller kendskab til HTML og webdesign for at arbejde i et CMS-system

  • Dit indhold og design er adskilt, så du kan altid redigere i dit websites præsentation, uden det påvirker dine tekster og billeder

  • Et CMS-system hjælper dig med at få et ensartet udseende på alle dine sider og det grafiske udtryk, du synes repræsenterer dig og din virksomhed bedst

  • Systemet kan uden problemer håndtere store datamængder, og det gemmer dit indhold i en database. Dit CMS-system vil herefter styre præsentationen af det indhold, du har lagt op

  • Det er nemt at tilpasse systemet efter behov ved at installere udvidelser for dermed at få flere funktioner

  • Du kan oprette flere brugere i systemet og tildele dem forskellige rettigheder, så flere kan redigere i systemet på samme tid, uden det har betydning for de enkelte sider

Vælg open source CMS til bloggere,
samt små og mellemstore virksomheder

Når du skal vælge dit CMS-system, kan du vælge mellem open source, betalt, færdigt CMS og bureauudviklet CMS. Hvis det er en helt ny verden for dig, er det en god idé at starte med et open source CMS system. De er gratis, meget brugervenlige og du kan let skifte over til et andet system. Open source betyder åben kildekode, hvilket vil sige, at du har adgang til og frit kan ændre programmets kildekode og dermed undgå købelicenser.

CMS-systemer uden open source er ikke lige så tilgængelige, idet det er programmører, der står for at ændre koden. Der findes mange forskellige aktører på markedet inden for open source, men de to mest brugervenlige og udbredte er uden tvivl WordPress og Joomla.

WordPress og Joomla! for høj brugervenlighed og nem grafik

WordPress er et kendt og udbredt CMS-system. Det bliver brugt verden over af privatpersoner til at oprette blogs, virksomheder som præsentationsside, samt webshops ved hjælp af et tillægsplugin ved navn WooCommerce. Det kræver ingen licens at arbejde i WordPress, og du får adgang til en lang række funktioner og forskellige grafiske skabeloner, der gør det nemt at opsætte en grafisk imødekommende hjemmeside. Man kan lave dynamiske forsider ved hjælp af animerede sliders, og på mange andre måder forbedre grafikken med en lang række WordPress plugins og dermed gå langt videre end standardopsætningen på dit website. Du kan også finde finde plugins, der nedsætter load-tiden og dermed forbedre brugeroplevelsen. Derudover kan du finde plugins der optimerer siden til google - ja, mulighederne er næsten uendelige. Hvis du har behov for eksklusive funktioner, kan du nemt købe dig til det med en Premium-licens eller en Business-licens. WordPress er uden tvivl mit eget foretrukne system, og det system jeg til enhver tid vil anbefale til små -og mellemstore virksomheder.

Joomla! er også et godt valg, hvis du stadig vil have et brugervenligt og professionelt CMS system med en åben kildekode. Det er et meget stabilt og sikkert system med et stort udvalg af gode funktioner og designmuligheder. Joomla! bliver både brugt af privatpersoner men egner sig også særdeles godt til websites for virksomheder og organisationer.

Drupal er et lidt mere krævende open source CMS system, og det kræver lidt længere tid at sætte sig ind i og lære systemets funktioner. Drupal er ikke en hurtig og let løsning, men det er et system med mange muligheder. Det egner sig især godt til virksomheder, der har store krav til CMS systemets fleksibilitet og vil have det konstrueret på en helt bestemt måde.

Vil du være med til at inspirere andre?

Du kan frit linke og dele artiklen på de sociale medier eller på din egen hjemmeside, så andre kan læse med og blive klogere på, hvad et CMS-system er.

Udtalelser fra vores kunder

Dam Studio er et dedikeret reklamebureau hvis største succesparameter er, at din virksomhed vækster. Dette anderkender vores kunder.
Anja RavnRavnDeLuxe

BINGO!!! Thomas får mine varmeste anbefalinger for et fantastisk udført arbejde med fremstilling af logo. Her får du en seriøs og professionel håndværker, der ikke gir op før kunden er tilfreds. TAK!"

Bjarke TornagerMy Curio

Thomas gjorde et fortrinligt stykke arbejde, lige fra hjælp med idé udvikling, til design af selve vores virksomhedspræsentation. Alle deadlines blev overholdt, og oftest blev milepælene nået hurtigere end aftalt. Slutproduktet blev af yderst høj kvalitet, hvilket sidenhen er blevet bekræftet af forskellige samarbejdspartnere.

Uffe RasmussenDansk Ornitologisk Forening

Kundevenlig, lydhør, løsende og veludførende til at lave fotokonkurrencen http://aaretsfuglefoto.dk/ Brugerne af siden er glade og kan gøre det, vi har bestilt, de skal kunne. Det er vel den bedste ros. En god oplevelse. Uffe, DOF.

Ronni LarsenLocal Alex

Yderst kompetent arbejde og kan kun anbefales herfra.

Andreas Dalbøge

Vi har haft arbejdet med Thomas i forbindelse med optimering af hjemmeside design, og endte ud med et meget tilfredsstillende resultat. Thomas var særdeles hurtig til at svare tilbage på vores spørgsmål og kommentarer til det løbende arbejde, hvilket vi har sat meget pris på! Det hjalp til en hurtig og effektiv behandling af vores opgave.

Thor AndersenCafe Livingstone

Det har været en fornøjelse at arbejde med thomas.. opgaven var forstået med det samme og jeg må sige at gennem de sidste 12 år hvor jeg har arbejdet sammen med større og mindre reklame bureauer så har thomas haft den bedste og hurtigste svar tid.. han holder 100% de deadlines han giver.
tusind tak for samarbejdet er sikker på vores veje krydses igen

Anette NielsenEFT Kompagniet

Thomas har været yderst samarbejdsvilling, overholdt alle aftaler og gjorde sit bedste for at hjælpe, også selvom jeg satte ham på hårdt arbejde ;-) Thomas får mine bedste anbefalinger.

Peter WichWich Massage

Jeg kan klart anbefale Thomas. Opgaven blev løst professionelt og fulgt helt til dørs.

Kontakt os

Lad den uforpligtende dialog begynde...
Dam Studio ApS
Gammel Køge Landevej 55, 4.etage
2500 Valby
thomas@damstudio.dk
CVR:  41120940

Ring på 42 42 22 90

eller udfyld kontaktformularen

    staralign-leftphonehomeenvelopeusersphone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram