Et godt firmalogo er for mig et genkendeligt stykke grafik, der på en simpel måde udstråler et værdisæt I som virksomhed kan stå inde for. Dette kan gøres på mange måder, bare man er tro mod et stærkt koncept, som danner udgangspunkt for alle streger der bliver tegnet.
Konceptet er logoets omdrejningspunkt, og hvis dette ignoreres vil det ofte resultere i et tilfældigt og ligegyldigt design, der er svært at forholde sig til. Det er vigtigt at der er stærk symbolik og udstråling i jeres logo.
En anden vigtig tinig er det rent tekniske. Hvordan skal et logo egentligt tegnes? Det skal tegnes i Vektorgrafik. Læs hvorfor herunder.
Når du får lavet et firmalogo, skal du være opmærksom på, hvilket format det er i. Logoets format har stor betydning for dets kvalitet på en hjemmeside, på papir, et banner og så videre.
Eftersom et firmalogo ofte skal bruges til flere forskellige platforme er vektorgrafik det rigtig format. Med et logo i vektorgrafik kan det bruges i flere forskellige størrelser, baggrunde og i en eller flere farver. Fordelen ved et logo i vektorgrafik er, at det bibeholder kvaliteten i alle grafiske processer, fordi logoet kan formindskes og forstørres uden at gå på kompromis med kantskarpheden.
Hvis dit firmalogo er i pixelgrafik, så er størrelsen fastlagt. Når logoet skal være større eller mindre, vil det gå udover grafikken, som bliver grynet og uskarp. Teknisk er der også en udfordring, hvis du skal styre farvekvaliteten.
Hvis du ønsker et logo, hvor det kan genkendes i både en stor eller lille størrelse, så skal det laves i et skalerbart format. Der skal være mulighed for, at dit logo kan skaleres helt ned til 1×1 centimeter samt kunne sættes op på et stort banner uden at miste sin skarphed. For at få sit logo i et skalerbart format, skal det laves i vektorgrafik.
Når du får lavet dit logo er det en udbredt misforståelse at det skal laves i Adobe Photoshop. Adobe Illustrator, eller et andet vektorprogram er det eneste rigtige valg. I Illustrator bliver dit logo lavet i vektorgrafik, hvorimod Photoshop laver logoet i rastergrafik eller pixelgrafik, der producerer bitmaps. Når det kommer til logodesign, er Photoshop derfor ikke en egnet software, da logoer som sagt skal være alsidige i forhold til størrelser. I og med Photoshop ikke giver dig mulighed for at lave en vektorfil, skal du enten oprette den originale fil som størrelsen på et billboard (og krympe det ned derfra) eller være nødt til at lave logoet hver gang i en ny størrelse.
BINGO!!! Thomas får mine varmeste anbefalinger for et fantastisk udført arbejde med fremstilling af logo. Her får du en seriøs og professionel håndværker, der ikke gir op før kunden er tilfreds. TAK!"
Thomas har været yderst samarbejdsvilling, overholdt alle aftaler og gjorde sit bedste for at hjælpe, også selvom jeg satte ham på hårdt arbejde ;-) Thomas får mine bedste anbefalinger.
Jeg kan klart anbefale Thomas. Opgaven blev løst professionelt og fulgt helt til dørs.
Vi har haft arbejdet med Thomas i forbindelse med optimering af hjemmeside design, og endte ud med et meget tilfredsstillende resultat. Thomas var særdeles hurtig til at svare tilbage på vores spørgsmål og kommentarer til det løbende arbejde, hvilket vi har sat meget pris på! Det hjalp til en hurtig og effektiv behandling af vores opgave.
Kundevenlig, lydhør, løsende og veludførende til at lave fotokonkurrencen http://aaretsfuglefoto.dk/ Brugerne af siden er glade og kan gøre det, vi har bestilt, de skal kunne. Det er vel den bedste ros. En god oplevelse. Uffe, DOF.
Yderst kompetent arbejde og kan kun anbefales herfra.
Thomas gjorde et fortrinligt stykke arbejde, lige fra hjælp med idé udvikling, til design af selve vores virksomhedspræsentation. Alle deadlines blev overholdt, og oftest blev milepælene nået hurtigere end aftalt. Slutproduktet blev af yderst høj kvalitet, hvilket sidenhen er blevet bekræftet af forskellige samarbejdspartnere.
Det har været en fornøjelse at arbejde med thomas.. opgaven var forstået med det samme og jeg må sige at gennem de sidste 12 år hvor jeg har arbejdet sammen med større og mindre reklame bureauer så har thomas haft den bedste og hurtigste svar tid.. han holder 100% de deadlines han giver.
tusind tak for samarbejdet er sikker på vores veje krydses igen